Hillerød Karate Do-kai blog

Info fra instruktørerne
Søg
Respekt og disciplin
Publiseret af Rikke Schwaner i Træning • 28-10-2011 19:18:56
Når man træner trænes traditionel karate, er der regler for hvordan man opfører sig i en Dojo (træningssal).
Reglerne er en god hjælp til at disciplinere sig selv til at yde sit bedste under en træningslektion.
Disse regler er ligeledes en meget vigtig del af karate uanset hvor højt eller lavt gradueret man er.

Dojo og Dojo-regler
Dojoen er stedet hvor træningen udøves, og her er der af hensyn til disciplinen og afviklingen af træningen visse regler der skal overholdes.
Etikette
• Når man kommer ind i træningssalen, standser man op og bukker reglementeret. Det samme gælder, når man forlader salen. Et buk skal udføres uden at man har en taske eller andet i den ene hånd.
• Alle karate-buk ledsages af ordet “Osu”, som er international karatehilsen, der skal udtales højt og tydeligt. Alle karateudøvere hilser hinanden med “Osu”.
• Chefinstruktøren tiltales i træningssalen med “SENSEI”, alle assistenter og instruktører tiltales med “SEMPAI”
• Ordet Osu anvendes istedet for “ja” når man tilkendegiver, at man har forstået det instruktøren har sagt.
• Som udgangspunkt kommer man altid til tiden af respekt for sin instruktør og sine holdkammerater.
• Ved man på forhånd, at man bliver forsinket til din træning, bedes du på forhånd informere man instruktør om dette.
• Kommer man for sent til træningen, sætter man sig ved indgangen med front mod Shomen og mediterer. Bagefter venter man på at instruktøren giver tegn, hvorefter man går op og bukker for instruktøren og derefter deltager man i træningen.
• Finger og tånegle skal være rene og kortklippede for at undgå skader, ligeledes skal udøveren fremtræde ren og velsoigneret.
• Gi'en skal være ren. Der kan evt. bæres hvide t-shirts/undertrøjer, hvide toppe under gién.
• For at undgå skader må øreringe, halskæder, ure, armbånd, etc. ikke bæres under træningen.
• I træningssalen fordres en diskret optræden, samt at instruktørens henvisninger følges ufortøvet. der lægges vægt på en god træningsindsats, og en respektfuld indstilling til karate og dens udøvere.
• Tyggegummi, syngen, fløjten og unødig tale, hører ikke til under træningen og har man spørgsmål, gør man opmærksom herpå ved håndsoprækning.
• Når et hold sidder og mediterer, skal alle andre der opholder sig i lokalet forlade dette.
• Det er af særdeles stor vigtighed, at alle karate-kaer overholder den internationale karate-etikette og de interne regler, for at skabe den rigtige karate-atmosfære og få en effektiv træning.

Reishiki
(cermoni ved starten og slutningen af en træning)
Inden start på træningen
• Yoi Klar
• Sensei sætter sig (i formel sideposition)
• Eleverne sætter sig på kommandoen ”Seiza” fra ælste elev (Sempai) med front mod Shomen.
• Sempai giver følgende kommandoer:
• Mokuso! betyder “luk øjmeme” start meditation.
• Kaimoku! betyder “åbne øjnene”
• Shomen ni rei! betyder “buk fremad” derefter vil sensei vende sig, så han/hun har front mod klassen.
• Sensei ni rei! betyder “buk for læreren” klassen bukker for sensei
og sensei bukker for klassen, og alle hilser med et højtlydt “Oss”.
• Otagai ni rei! betyder “buk for hinanden” både sensei og elever bukker og alle hilser med et højlydt “Oss”.
• Kiritsu betyder “rejs jer”

Efter træning
• Yoi Klar
• Sensei sætter sig (i formel sideposition)
• Eleverne sætter sig på kommandoen ”Seiza” fra ælste elev (Sempai) med front mod Shomen.
• Sempai giver følgende kommandoer:
• Mokuso! betyder “luk øjmeme” start meditation.
• Kaimoku! betyder “åbne øjnene”
• Shomen ni rei! betyder “buk fremad” derefter vil sensei vende sig, så han/hun har front mod klassen.
• Sensei ni rei! betyder “buk for læreren” klassen bukker for sensei og sensei bukker for klassen, og alle hilser med et højtlydt “Oss”.
• Otagai ni rei! betyder “buk for hinanden” både sensei og elever bukker og alle hilser med et højlydt “Oss”.
• Når sensei har rejst sig og passerer klassen bukker eleverne fremad og siger ” Domo arigato gozaimashita” (oversat tak for træning)
• Sensei forlader dojoen, mens elverne bliver siddende.
• Sempai rejser sig først og så den næste i rækken osv.

Hvem er hvem i Dojoèn
Sensei
Sensei betyder lærer og bliver brugt som en respektfuld form for henvendelse til instruktører og andre højt graduerede karateka’er . Når man gør sin éntre i en Dojo (træningssal) bukker man først mod Shinzen eller Shomen og derefter for Sensei.
Ligemeget hvad Sensei siger så er det “lov” over alle foreskrevne regler. Det er af denne grund, at når man besøger en anden Dojo, at det er høfligt og del af almindelig etikette at følge de anvisninger Sensei giver, uanset hvad man er blevet fortalt et andet sted.
Sempai
Sempai betyder “senior/ældre” og er alle med mere karateerfaring end dig. Du vil være junior (kohai) til nogle personer og sempai til andre. Dette tilsyneladende stive/strenge hierarki bliver ofte misforstået, og nogle bruger det til at dominerer andre. Disse personer viser meget lidt forståelse for Karate og får derfor meget lidt respekt i karatefællesskabet.
At være Sempai betyder ikke at man per automatik får respekt. At være Sempai kræver stor ansvarlighed, tålmodighed, viden, modenhed og diciplin.
Sempai er et ledende eksempel og det er hans/hendes pligt at tage sig af Kohai.
Kohai
Som allerede nævnt er Kohai alle der har mindre Karateerfaring end dig. Bogstaveligt betyder Kohai “junior”. Når en person men mindre karateerfaring søger din opmærksomhed, så hjælp venligst, ikke som en der er bedre vidende og med en arrogant attitude, men som et eksempel på en person der gennem hård træning og ydmyghed har opnået sin viden.

Det sociale
Vi gør meget ud af fællesskabet og sætter en ære i, at tage godt imod nye medlemmer. Vi er en blandet flok voksne, kvinder og mænd, som hygger sig i hinandens selskab.
Vores sociale engagement giver sig også udtryk i nogle super hyggelige fester, sociale arrangementer som fastelavn og juleafslutning og ikke mindst vores samvær efter træning og seminarer.
Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne og at der udvises den fornødne respekt for hinanden.
Alle bærer ansvaret for at bidrage til det gode sammenhold, så tage initiativ til og deltag i forskellige arrangementer.

Lidt om karate
Publiseret af Søren Larsen i Karatebaggrund • 28-10-2011 19:14:33
En kort introduktion til karate og til Hillerød Karate Do-Kai
Velkommen
Publiseret af Lars Bennetzen i Diverse • 16-09-2011 21:41:59
En velkomst til bloggen.